RELATIONSFORMIDLER
Sofie Henriksen
Mit navn er Sofie og arbejdsmæssigt
befinder jeg mig i to ”verdener”, da jeg
driver virksomheden YndlingsUnger.dk.
YndlingsUnger henvender sig til
personale i dagtilbud, ungdomsklubber, indskolingen og forældre med foredrag,
kurser, udviklingsforløb, supervision og ledersparring.
Alle med det overordnede formål at
støtte deltagerne til at få et blik for
hverdagens
samspil, og tage stilling til deres
hverdagspraksis.
Herudover arbejder jeg i den finansielle
sektor med lederudvikling og forandringsledelse.
Sammen med Margrethe Brun Hansen har jeg skrevet bogen - Blik for samspillet
Uddannelse
Cand. Pæd i pædagogisk psykologi, bachelorgrad i uddannelsesvidenskab, supervisionsuddannelse baseret på en neuroaffektiv tilgang, HD i Finansiering samt projekt- og lederuddannelser.
Baggrund
Jeg har i hele mit voksne arbejdsliv været optaget af hverdagens samspil mellem mennesker særligt i asymmetriske relationer, fx i relationer mellem børn og voksne eller medarbejdere og ledere - relationer hvor magtforholdet er ulige. Jeg har interesse i at bidrage til, at skabe indsigt i hvordan dette forhold bliver forvaltet på en ligeværdig måde.